Books / nonfiction / essays

Jeg elsker de grønne lunde : kendte danskere fortæller om Danmark


Description


Samling af en række tekster skrevet af danske forfattere, politikere og kulturpersonligheder. Bl.a. barndomserindringer, voksenliv, naturoplevelser og rejseskildringer, med kærligheden til Danmark som det fælles omdrejningspunkt.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 5. Nov. 2013

By

By

Søren Møller

d. 5. Nov. 2013

For læsere med interesse for at læse danske forfatteres oplevelser og indtryk af landets egne.

35 artikler, fra alle danske landsdele, skrevet af kendte forfattere samt enkelte andre, bl.a. politikere. Tidsmæssigt spænder fortællingerne over 18- og 1900-tallet. Artiklerne er især hentet i forfatternes erindringsværker og essayværker. Her er i alle tilfældene tale om gode skribenter, der har oplevet og videregiver forskellige egnes fakta, natur, begivenheder, og personlige oplevelser og indtryk, på en intens og læseværdig måde. Til sidst er der en kildeliste over, hvor teksterne før har været trykt. Illustreret med 18 stemningsfulde sort-hvide tegninger af bypartier, landskaber og kystpartier, som alle er hentet i M.Galschiøts Danmark i Skildringer og Billeder, der udkom i 1887.

Alle bogens artikler findes forholdvis nemt tilgængelige i de værker, hvor de er hentet. Men i den herværende sammenstilling er det ikke nemt at finde noget, der ligner. Nærmest på kommer Danske omgivelser : en topografisk antologi, 1985, der bringer artikler fra sidste halvdel af 1900-tallet. Her kan man genfinde 7 af den nye bogs artikler.

Et meget bredt udvalg at danske forfatteres egns-skildringer gennem 200 år.


Politiken

d. 4. Jan. 2014

By

By

Thomas Bredsdorff

d. 4. Jan. 2014



Information and editions