Books / nonfiction

Jeg elsker dig - med det hele! : couple life balance


Description


I det psykologisk funderede koncept couple life balance anskues og accepteres parforhold som en relation i stadig udvikling med balance mellem eget liv, familieliv og arbejdsliv.

Reviews (3)


The libraries' assessment

2007

By

By

Anny Skov Madsen

2007

Bogen er en guide til at tackle de mange forskellige problemer, der opstår i parforhold. Som noget usædvanligt henvender den sig til både mænd og kvinder, og den har sin styrke i at den kan læses og debatteres inden man flytter sammen, men der vil også være gode råd at hente, når der opstår problemer i længerevarende forhold.

Bogen tager afsæt i metoden "couple life balance", der står for parrets bevidste valg af det liv, de ønsker at leve sammen. Der er fokus på almene problemstillinger i parforholdet, men set med den kompleksitet at det enkelte individ altid balancerer mellem egne ambitioner, familiehistorie, job og livsstil. Temaerne opfordrer til refleksion og indbyder til samtale og dialog. Anonyme citater supplerer og belyser problemstillingerne. Rådene er velovervejede, og der er spørgsmål og skemaer til at afdække egen position. Forfatteren er praktiserende psykolog. Det er mange års erfaringer, der hermed bliver formidlet i en usædvanlig informativ og procesorienteret bog om det normale parforhold.

I Den nøvendige samtale i parforholdet, 2006 og i Kæmp for kærligheden, 2006 er der også lagt væk på samtaleteknik, konkrete værktøjer og øvelser for at forbedre parforholdet. Den procesorienterede form vil tiltale mange i denne bog.

Det normale parforholds problemer er beskrevet i en velskrevet, informativ og psykologisk indsigtsfuld bog, der både kan anvendes af fagpersoner som læger og rådgivere, men primært er skrevet med henblik på at skabe gode parforhold.


Psykologisk set

Årg. 24, Nr. 68 (2007)

By

By

Michala Gylling

Årg. 24, Nr. 68 (2007)