Books / nonfiction for children

Jeg elsker min kanin : kæledyr til sport, hygge og udstilling


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. Aug. 2015

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 31. Aug. 2015

Praktisk og inspirerende fagbog for børn fra 11 år om at holde og passe kælekaniner på den bedste måde. Voksne kaninfans kan også få glæde af den.

Fagbog med mange informationer om det at holde kælekaniner. I store kapitler illustreret med mange farvefotos og tegninger gennemgås køb, racer, sygdomme og avl. Forskellige typer bure, løbegårde og hold af fritgående indendørs kaniner er også beskrevet. Foder udgør et stort afsnit; både det købte, og det du kan lave i haven. Men bogen kommer også omkring kaninpsykologi og stimulerende aktiviteter som fx hop og træning. Til slut lanceres delekanintanken, som kan være en god måde at fordele det ansvar, det er at have et dyr. Bogen indeholder links og index. Forfatteren er agronom og har også udgivet Urban farming kaniner om spisekaniner.

Det er en dejlig, begejstret og praktisk håndbog for både den erfarne og helt nye kaninejer, og det er tydeligt, at forfatteren ved, hvad hun snakker om. Kaninglæden oser ud af både tekst og de charmerende fotos, som formidler emnet godt. Bogen er hele tiden på kaninens side, så vi kan komme væk fra dyr, som keder sig halvt ihjel i baghaven i et bur, der er for lille.

De fleste af vores fagbøger om emnet har efterhånden nogle år på bagen og er rigtigt godt slidte. Den store kaninbog er ret ny, men er mest for voksne. Der er dog altid brug for kaninbøger og især om sommeren.