Hvad er en astronom, og hvad laver en astronom? Find ud af det i denne billedbog for 5-6-årige børn.
Hvad er en astronom, og hvad består en astronoms arbejde af? Det kan man læse i denne billedbog. Fx lærer man, at astronomer ofte arbejder om aftenen, hvor stjernerne er tydelige på himlen. De holder foredrag om stjerner og arbejder i et observatorium, hvor deres arbejdsredskaber fx er teleskoper og computere. Astronomen rejser også til andre lande og tager højt op i bjergene for lettere at kunne studere stjernerne. Udover viden om astronomens arbejde, forklarer bogen, hvad lys er, og formidler fakta om stjerner, Mælkevejen, Solen, Jorden og de andre planeter. Bagerst i bogen er der små opgaver og en lille quiz. Liesbet Slegers har lavet flere bøger i samme serie, bl.a. Jeg er biavler.
Der er nok mange børn, der ikke ved, hvad en astronom er, og hvad de foretager sig. Bogen kommer fint omkring en astronoms arbejde og forklarer de lidt svære ting på en pædagogisk og let tilgængelig måde både i teksten og via tegningerne, der ofte benytter sig af hjælpetekster og pile til at gøre begreberne forståelige.
Tycho Brahe - opdagelsen af den nye stjerneEn lille blå prik handler om astronomen Tycho Brahe, men der findes ikke andre billedbøger specifikt om astronomer. Der findes en del billedbøger om universet som fx En lille blå prikTycho Brahe - opdagelsen af den nye stjerne handler om astronomen Tycho Brahe, men der findes ikke andre billedbøger specifikt om astronomer. Der findes en del billedbøger om universet som fx .