Jeg er den sidste

Jeg kunne godt lide at vide hvorfor det altid er ældgamle science-fiction bøger der for det meste bliver oversat. Denne er fra 1956 og det science-»fictionede« i den foregår i 1976. Den har nu ikke meget med fremtidsfantasi at gøre. Det drejer sig om en mand, helt alene i verden, som hele sit liv er omgivet af blodtørstige, liderlige, exhibitionistiske, bløddyragtige vampyrer, der kun drømmer om at udsuge ham til sidste dråbe og ellers bombarderer hans hus med sten. Bogen er kedelig, hverken godt skrevet eller med nye, spændende ideer. Men det er selvfølgelig ikke noget argument. For folk vil gerne læse om hårde, ensomme mænd og blodbesudlede vampyrer.

Read the full assessment