Books / nonfiction for children

Jeg er fodboldspiller


Description


Billedbog. Fodboldspilleren skal træne hver dag og holde sig i god form ved at leve sundt og få masser af søvn. Måske bliver holder mester og vinder en stor pokal.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Apr. 2013

By

By

Else Lerche

d. 25. Apr. 2013

De to billedbøger er en del af en efterhånden omfattende serie om personer i forskellige professioner. De er til de 3-6-årige. Titlerne er velegnede til at give et indblik i en del af en balletdansers/fodboldspillers liv.

Liesbet Slegers er et velkendt navn og i samme serie har hun bl.a. skrevet og illustreret Jeg er astronaut, 2012. I Jeg er ballerina træner ballerinaen og lærer nye trin sammen med andre dansere og hun danser i forestillingen "Svanesøen". Hendes udstyr omtales i tekst og illustrationer og bagest vises positioner, som læseren kan eftergøre. I Jeg er fodboldspiller træner Mikkel Skov sammen med sit hold og senere spiller de en turneringskamp. Skov laver det afgørende mål. Tekst og illustrationer viser og forklarer meget af det, der hører med til at spille fodbold. Layoutet er åbent og teksterne er velskrevne og oplysende. Illustrationerne er tegnet i en naivistisk streg i heldækkende tempera i klare farver. Helsidesillustrationer beskriver situationer, mindre billeder viser detaljer. Forsiderne viser klart, hvad bøgerne indeholder.

Bogen Jeg er professionel fodboldspiller, 2013 omhandler en professionel spiller fra Bundesligaen. I Min første dansebog, 2009 vises de grundlæggende trin og i Mona Lina ballerina og Tornerose, 2008 er det en pige der danser ballet.

Billedbøgerne giver i ord og billeder de 3-6-årige et lille og godt indblik i det at være ballerina og fodboldspiller.



Information and editions