Jeg er stadig i mørket

En datters hudløst ærlige beskrivelse af livet med en mor, der lider af demens. I dagbogsnotater har nobelpristageren Annie Ernaux beskrevet de allersidste år med den alzheimersramte mor. For læsere af velskrevne personlige beretninger.

I kortromanerne skriver Ernaux ud fra egne erindringer om dels barndommen, der er præget af tavsheden om den døde søster. Dels om morens psykiske og fysiske forfald og senere død, og den voksne datters sorg. I "Den anden datter" er det tavsheden om den førstefødte datter, der sætter sig spor. Familiehemmeligheden er afgørende for både Ernaux og forældrene, og deres indbyrdes forhold. I "Jeg er stadig i mørket" beskriver Ernaux de mest intime detaljer i morens demenstilstand og adfærd. I begge bøger gælder det om at skabe mening i det meningsløse, og Ernaux kommer gradvist tættere på en forståelse for særligt morens adfærd.

Knivskarpe, uforfærdede og nærmest skamløse beskrivelser af et mor-datterforhold. Ernaux er kendt for sine autobiografiske fortællinger, og i disse to kortromaner beviser hun, hvorfor hun modtager adskillige litteraturpriser for sine værker. Hun kan beskrive helt intime og følelsesfulde temaer i et nøgternt, enkelt og ligetil sprog, det er en bedrift.

En oplagt sammenligning er Ernaux' Min far & KvindenMors gaver, hvor hun laver to kærlige portrætter af forældrene. Mors gaver er også et velskrevet portræt af en familie, hvor moderen er ramt af AlzheimerEn oplagt sammenligning er Ernaux' Min far & Kvinden, hvor hun laver to kærlige portrætter af forældrene. er også et velskrevet portræt af en familie, hvor moderen er ramt af Alzheimer.

Read the full assessment