Jeg er stadig væk

For garvede lyriklæsere der her vil blive udfordret når det gælder deres forestillinger om, hvordan det klassiske natur- eller kærlighedsdigt kan se ud.

Frank Kjørups anden digtsamling er ligesom debuten Indefrarød fra 2009 komponeret i fire afsnit. Det er på mange måder klassiske digte, i hvert fald når det gælder de gennemgående temaer som natur, kærlighed og erindring, men mere flossede, springende når det gælder formen. Teksterne spænder fra lange, slyngede forløb til det ultrakorte, aforismeagtige: "Bid sammen og tænk på// det vidunderlige, vidunderlige// det er at leve" som det hedder i afsnittet "Hukommelse mod tomrum". Digtenes billeder og metaforer tangerer ofte det højstemte og patetiske, men det får sprogligt modspil af det legende og ordspillende, bl.a. ved hjælp af ordenes konkrete og grafiske muligheder, linjebrud og en meget uortodoks tegnsætning, der markerer brud og pauser i den lyriske tale- og tankestrøm.

Digtene forener klassiske lyriske temaer med sproglig formbevidsthed og intertekstualitet på en måde, som man også finder hos fx Niels Lyngsø og Morten Søndergaard.

Digtene kombinerer på en meget original og personlig måde det klassiske centrallyriske digts billedsprog og eksistentielle tematik med ordspillet og det sprogligt konkretistiske, der peger på at digtet også er form og iscenesættelse.

Read the full assessment