Books / nonfiction / kogebøger

Jeg glæder mig i denne tid - : jul hos brdr. Price


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Sep. 2014

By

By

Lene Hedengran Rasmussen

d. 26. Sep. 2014

Til alle fans af Brd. Price og andre, der gerne vil have inspiration til traditionelle juleopskrifter.

Brd. Price behøver vist ingen nærmere introduktion. Her har de så kastet sig over julemaden og hvad dertil hører. Her er Mortensaften, Decembermad, Vinterdesserter - julebag og knas, Varme drikke til kolde dage, Juleaften, Julefrokost og Nytår. Bagest et fyldigt, alfabetisk register. Selve opskrifterne er traditionel julemad og -drikke i Brd. Prices stil; dvs. rigeligt af det hele og ingen slankeingredienser her. Bogen krydres deres tradition tro med små fortællinger og anekdoter. Der er tegnede illustrationer, og hver side er indrammet, hvilket er med til at understrege den lidt gammeldags stil som forsiden også lover. Jeg synes, en kogebog uden billeder giver et lidt kedeligt indtryk, og illustrationerne heri giver ikke bogen noget løft. Opskrifterne er gedigne nok; de kunne dog godt være serveret mere indbydende med fotos.

Dette er deres første deciderede julekogebog. Bibliotekerne har en del julekogebøger som fx Plums Jul fra 2007, der dog også indeholder bagværk m.v. Sammenligneligt er der Jette Bogøs Julemad fra 2009, der dog er knap så omfangsrig.

En julekogebog med et lidt gammeldags udtryk, der dog anbefales til bibliotekerne primært pga. Brd. Prices popularitet.


Politiken

d. 14. Dec. 2014

By

By

Kjeld Koplev

d. 14. Dec. 2014