Books / fiction for children / roman

Jeg har altid drømt om det mord


Description


Saga forbereder og begår et nøje planlagt knivdrab på sin storebror. Hun tilkalder selv politiet og bliver placeret på en sikret institution, hvor hun møder både kærlighed og had, mens hun venter på dommen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Oct. 2019

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 28. Oct. 2019

Nedtællingen er sat i gang - der er 59 minutter til. Saga stikker sin storebror ihjel med en 17 cm lang kniv. Alt er nøje planlagt. Letlæst kortroman for de ældste elever, fra 14 år.

Serien "Mellem rum" er udviklet i samarbejde med "Læs for Livet", hvor man har spurgt unge, hvad de gerne vil læse om. Forfatterne har lavet research på sikrede institutioner blandt sårbare unge, for at skrive så autentiske historier, som muligt. Læseren følger pigen Saga, der har taget en stor og velovervejet beslutning. Minut for minut følger vi hendes tanker og forberedelser til knivdrabet på hendes handicappede storebror. Historien drejer sig om had, om at have en anderledes og syg bror. Ligeledes giver den indsigt i livet på en sikret forvaringsinstitution for unge, der venter på en dom. Ventetiden på institutionen er præget af utryghed. Men Saga møder også involvering og kærlighed blandt personalet og de andre sårbare unge. Bogen har blødt omslag og lix 10.

Barsk og realistisk jeg-fortælling hvor læseren kommer ind under huden på Saga. På trods af hendes frygtelige men bevidste beslutning, formår forfatteren at få læseren til at føle både afsky og empati for Saga. Vedkommende læsning om sårbare unge.

En verden til forskel handler også om at have det svært.