Jeg kan huske alle mine elskere og hvordan de rørte ved mig

Kerstin Thorvall f. 1925 har skrevet om sit livs passioner, de korte, men intense, de brændende, de uforglemmelige, hun har brugt mænd og ladet sig forbruge af mænd som livsnødvendige rusmidler, trøst og underholdning. Under det hele lurer en dødsangst, som gang på gang driver hende ud i nye opslidende og umulige kærlighedseventyr ofte med langt yngre mænd. Det er en kvindelig Don Juan, der er på spil med få lykkelige øjeblikke. Faktisk fremtræder hendes grænseløse lidenskab egocentrisk, lidt uhyggelig og bogen bliver indirekte en depressiv fortælling om seksualitet og besættelse som styrer alt i hendes liv. "Lænket i passionens fangekælder", skriver hun selv. Kerstin Thorvall skriver åbent og råt om kærlighedsforholdene, og der er en del for husarerne. Titlen er smuk, og der er også sanselige formuleringer til stede i hendes både åbenhjertige og skamløse bog, men selve historierne om de anonyme mænd bliver ens og konforme. I Sverige har hun altid været en oprører og formået at vække debat. Herhjemme har vi S. Bjerrehuus med Livet i mine mænd (02) og M. Marcus: Med krop og sjæl (02).

Read the full assessment