I denne fine pegebog kan man lære ord, imens man kigger på dyr, der fx lever på bondegården, i regnskoven, i havet og på savannen. Undervejs stilles enkle spørgsmål, som man kan snakke om. For børn fra 0-3 år.
Tre pegebøger med papsider i den nye serie "Jeg lærer om". Bøgerne har et format på 15x17 cm, og er alle forsynet med farvefotos. I "Jeg lærer ord om dyr" er der 7-15 forskellige dyr på hvert opslag, der er inddelt i forskellige kategorier som fx "Sjov i regnskoven", "I sne og kulde" og "Hvem pusler i mørket?". I "Jeg lærer ord om farver" er en samling af forskellige ting og dyr i farver som fx rød, blå, gul og hvid, og i "Jeg lærer ord om maskiner" er fotos af transportmidler inddelt i kategorier som fx cykler, tog og landbrugsmaskiner. I bøgerne er der fakta og spørgsmål som fx "Kan du også lide at klatre i træer?", "Har du noget, der er lilla?" og "Kan du finde den mindste motorcykel?".
Tre flotte bøger, der tiltrækker sig opmærksomhed med et overskueligt layout, knald på farverne og fine fotos, der ligner stockfotos. Der er en tilpas mængde ord og ting på hvert opslag, og både fakta og spørgsmål passer rigtigt godt med resten af indholdet og gør det ekstra sjovt at læse bøgerne. Bøgerne virker holdbare.
Lignende pegebøger om samme emner og med fotos er fx Mine første 100 dyrMine første 100 farverMine første 100 maskiner (Ved Fanny Bruun), Mine første 100 farver og Mine første 100 maskiner (22 sider)Lignende pegebøger om samme emner og med fotos er fx Mine første 100 dyr (Ved Fanny Bruun), og Mine første 100 maskiner (22 sider)Lignende pegebøger om samme emner og med fotos er fx Mine første 100 dyr (Ved Fanny Bruun), Mine første 100 farver og (22 sider).