Det har tidligere været muligt at få et billede af HCA som billedkunstner i f.eks. Kjeld Heltofts H.C. Andersens billedkunst»1969 (78). Og man har tidligere i H.C. Andersens Rom, 1980, kunnetopleve disse billeder i tæt sammenhæng med de samtidige dagbogsnotater, Men det overflødiggør på ingen måde dette smukke værk. For det første fremtræder HC As små tegninger her i fremragendereproduktion, i sig selv en oplevelse. Og for det andet er det lykkedes forf. at få skrevet billederne ind i tekstlige sammenhænge, der føjer nyt til oplevelsen. Forf. er jo kunsthistoriker, og detmærkes, hvor han giver egentlige billedanalyser o.s.v. Men han er også bredt orienteret og Andersen-kender, så han kan føje notitser fra dagbøgerne sammen med f.eks. notitser fra brevene og måskeslutte med Improvisatorenx 1835, og således følge et billedes (sproglige) gang i disse gennembrudsår for HCA, hvor han blev sig bevidst og geniet slog igennem. Det er ikke altsammen nyt, men det erfriskt og spændendefremlagt, læseren ser også HCAs psykiske omkostninger, hans erotiske fristelser o.s.v. Man forstår ikke for alvor HCA uden at kende hans billedkunst, for enhver HCA-interessereter denne bog en lystvandring mod dette mål.