Svenske krimier af kvindelige forfattere er der for tiden rigtig mange af. Her kommer en til, der placerer sig pænt i midterfeltet som udmærket og spændende underholdning. Dens kvaliteter til trods, er det dog ikke en krimi, som afsætter varige spor i læserens hukommelse.
Siri er 34 år og enke. Hun er psykoterapeut og møder lidt af hvert i sin praksis. I sin fritid holder hun sig mest for sig selv i sit afsidesliggende hus i den stockholmske skærgård. Siri føler sig overvåget, og da hun modtager et truende anonymt brev, og en af hendes patienter findes myrdet ved hendes hus, begynder tingene at spidse til. Er der virkelig nogen derude, som vil Siri ondt, eller er det hendes egne tanker, som spiller hende et puds? Bogen følger skiftevis Siris samtaler med sine patienter og sin egen gøren og laden, og denne komposition fungerer godt. Faktisk når man som læser at mistænke samtlige personer, inden Siri og den unge politimand Markus til sidst klarer ærterne. Sprog, miljø og plot er i orden, men det er ikke en krimi, som adskiller sig væsentligt fra tidens mange øvrige svenske mainstream krimier.
De to forfattere (født 1968 og 1970) er søstre og debuterer med denne roman, som fint kan sammenlignes med krimiforfattere som Jungstedt, Läckberg og Viveca Sten.
Gedigen og velfungerende svensk krimi med en kvindelig hovedperson. Den minder dog så meget om tidens øvrige svenske krimier, at man efter endt læsning skal gøre sig umage for at kunne skelne denne fra de mange andre.