Bevidsthedsstrømmende poesi, der maler sig ind og ud af tider og steder. Til læsere af ny poesi.
Digtsamling, som veksler mellem digte og kortere prosatekster, som sammenstiller umiddelbare ordbilleder i en bevidsthedsstrøm, ofte med et metafokus på skriveakten: "alting strømmer og vil ses når jeg skriver de ukendte størrelser forklædt i billeder og ord vil fattes måske fatter jeg men ikke nødvendigvis for hver en krumning i en sætning kan gemme på en stemning en pludselig stemning som en sti igennem et krat (...)". Fælles for teksterne er, at de væver barndomserindringer - fx om en farmor og krig: "Vi blafrer som skibe / min farmor og jeg / med hænderne fulde / af vind" - sammen med mere umiddelbare billeder af et elsket du eller et stykke natur. I tråd hermed væver billederne sig ind og ud af det ydre og det indre: "portræt af et beboet sted / i sig selv forbindelsestråde / vådområder ved hvilke / spejler sig næb pels og finner". Irene Paaby Sidenius (f. 1941) debuterer med denne digtsamling.
Fin, intelligent digtsamling, skrevet af en spændende debuterende digter, der viser tegn på talent og en klar idé med sin skrift.
Josefine Klougart er overvejende prosaist, men skriver "poetiske romaner", der, som hos Irene Sidenius, indeholder bevidsthedsstrømmende billeddannelser. En anden prosaist og digter, som benytter denne teknik, er Klaus Rifbjerg i Og andre historier.