Books / nonfiction / erindringer

Jeg tog en anden vej : 25 år uden alkohol


Description


Allan Olsen (f. 1960) fortæller om opvæksten i en arbejderfamilie, om sin debut i "Mig og Charlie", og berømmelsen der fulgte med. Han beretter om sit skuespillerliv, men også om hans alkoholmisbrug og årelange kamp for at forblive ædru, og om at gøre en indsats for andre i samme situation.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Oct. 2018

By

By

Michael Linde Larsen

d. 18. Oct. 2018

I 2018 er det 25 år siden, at Allan Olsen drak spiritus for sidste gang, og det er 40 år siden han debuterede som skuespiller. Det er der kommet en ærlig bog ud af, hvor han fortæller om et liv med og uden alkohol. Alle kan læse med, og specielt folk i kontakt med et alkoholmisbrug vil få en ekstra dimension i oplevelsen.

I samarbejde med journalist Anders Houmøller Thomsen fortæller Allan Olsen om opvæksten i en arbejderfamilie, om sin debut i "Mig og Charlie" fra 1978, og berømmelsen der fulgte med. Han beretter også om det danske filmmiljø i 1970'erne. Men først og fremmest er der fokus på Allans misbrug af alkohol og hans årelange kamp for at forblive ædru bl.a. med hjælp fra Anonyme Alkoholikere. En erfaring han nu benytter i sit arbejde som ansat i kriminalforsorgen.

Bogen fremstår autentisk og beskriver med ærlighed og indsigt Allan Olsens turbulente liv. Men den giver også en generel indsigt i en misbrugers sind. En bog som kan læses af mange, såvel til at blive klogere af, men også som et fint portræt af en kendt dansk skuespiller. Sproget er flydende og nærværende.

Noget stof er gentagelser fra Allan Olsens to tidligere bøger Et andet livMidt i livet og Midt i livet, men nu med større afstand til begivenhederneNoget stof er gentagelser fra Allan Olsens to tidligere bøger Et andet liv og , men nu med større afstand til begivenhederne.