Jeg vil ikke tage det flot : en erfaringsbog

Bogen vil især have bud til mennesker, der har sklerose inde på livet, enten fordi de selv har fået diagnosen eller har en ven, kollega eller pårørende, der har.

Vores hovedperson er i dag 43, men bogen starter i 2011, hvor hun var omkring de 40, enlig mor under uddannelse som journalist og med symptomer, som tydede på, at noget var alvorligt galt. Først efter ca. et halvt år får hun den definitive dom: sklerose. Hun er et skrivende menneske og blogger om sin situation. Inden da havde hun mødt en læge, der foreslog hende at grine sine symptomer væk, venner og bekendte, der forsøgte at overbevise hende om, at hun ikke fejlede noget alvorligt og andre, der mente, at hun klynkede og ville opnå opmærksomhed ved at være syg. Så i en vis forstand var det en lettelse at få diagnosen. Men let er livet ikke med sklerose. Anne Bredahl vælger at stå ved sine frustrationer, sin smerte, vrede og angst. Og det vil andre i samme situation sikkert kunne spejle sig i.

Beretninger om sklerose findes, men det er især amyotrofisk lateral sklerose, der er skrevet om. Det er ikke den form for sklerose, der her fortælles om. I Maratonkvinden er der tale om en skleroseform, der er tæt på diagnosen i den aktuelle titel, men budskabet er unægtelig et andet.

Jeg synes, det er på sin plads med en beretning, der fortæller om smerten og sårbarheden ved at have sklerose. En bog, der ikke lægger fingrene imellem, når det handler om at beskrive de negative sider ved sygdommen og omverdenens reaktioner.

Read the full assessment