Letlæst bog om Alva, der lever i en fattig familie men som gerne vil gå til dans. Til emnearbejde om fattigdom og til frilæsning for især piger fra ca. 4. klassetrin. Lix 23.
Alva vil gerne gå til dans, som de andre piger i klassen. Men Alvas mor siger, at de kun har råd til det allervigtigste. Alva er træt af aldrig at have råd til noget, men så får moren heldigvis en god ide. Kusine Stine har gået til dans. Måske kan hun komme og undervise Alva. Det viser sig at være en god ide, og lige pludselig har Stine ikke bare 1 men 2 elever, og Alva har fået en ny veninde. Det er en sympatisk og velskrevet historie, som fint formidler et barns tanker og følelser omkring at være fattig og som har en fin lille morale. Illustrationerne er realistiske og udført i douce akvarelfarver optegnet med sort tusch. Udtrykket er lidt altmodisch og har noget alvorligt over sig, som fint formidler bogens tematik, men som også tilfører historien mere tristesse end nødvendigt. Bogen er sat med stor læsbar font, der på hver side ledsages af illustrationer, der lægger sig tæt op ad historien.
Jeg kan ikke komme i tanker om andre letlæste bøger i samme sværhedsgrad, der omhandler fattigdom anno 2014. Af andre bøger om at danse er fx Harilds serie Dans de luxe.
God og vedkommende letlæsningsbog om at være fattig og drømme om at kunne gøre det samme som veninderne. Billedsiden har et altmodisch udtryk, som desværre kræver lidt formidling. Til selvlæsning fra ca. 9 år.