Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Jehovas Vidner : et undervisningsmateriale


Description


Sekten beskrives gennem udsagn fra medlemmer, udstødte Vidner, Dialogcentret samt diverse artikler, og forfatteren anlægger en kritisk holdning til Jehovas Vidner. Bl.a. om sektens brug af bibelmaterialet, opbygningen, arbejde og forkyndelse, familieliv samt børnenes opvækst og rettigheder.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 3. Aug. 2000

By

By

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 3. Aug. 2000

Emnet kan være ganske kontroversielt, og forfatterens temmelig kompromisløse holdning gør ikke bogen forsonlig. Efter en introduktion af Jehovas Vidner med emner som historie, trosgrundlag, ledelse, arbejdsmetode og familieliv, tages de centrale spørgsmål op, som adskiller J.V. fra det øvrige samfund. Ved problemstillingerne kommer følgende til orde: J.V., Dialogcentret i Århus, et tidligere J.V. medlem, hvis roman citeres ganske flittigt, Støttegruppen for Tidligere J.V., forskellige avisudklip samt ikke mindst forfatteren. Han er lærer og har som sådan haft kontakt til Vidnerne, og det er ud fra de erfaringer, han gang på gang taler børnenes sag, taler om jul, fødselsdage, lejrskoler, blod, udstødelse, hjernevask og åndelig tortur. Bogens påstand er, at det er meget problematisk at vokse op blandt J.V., men medgiver dog, at ikke alt er helt sort. Billedmaterialet i s/h er fra J.V.'s egne publikationer, bl.a. noget meget nedfotograferet tekst. Der er en udmærket ord- og litteraturliste. Jeg savner at kende forfatterens trosgrundlag, men det er formentlig Folkekirkens. Meget anvendelig i de ældste klasser, men med omtanke.


The libraries' assessment

d. 3. Aug. 2000

By

By

Lis Eriksen

d. 3. Aug. 2000

Fagbogen om Jehovas Vidner for børn fra omkring 13 år giver en god og bred indføring i emnet, ligesom den diskuterer de spørgsmål, der ofte stilles, når talen er om Jehovas Vidner. Spørgsmål omkring: fødselsdage, jul, blodtransfusion og udstødelse fra Vidnerne. Forfatteren har indsamlet sin viden fra samtaler med nuværende og tidligere Vidner, fra Jehovas Vidners skriftlige materialer og fra andre skriftlige udgivelser, hvor Jehovas Vidner omtales. Forfatteren lægger, hverken i sit forord eller i sine betragtninger bogen igennem, skjul på, at fremstillingen er subjektiv og kritisk overfor Jehovas Vidner, hvor han finder , at "det værste" er den langsomme ændring, der foregår af Vidnernes personlighed. Bogen er overskuelig i sit layout med tydelige overskrifter og tospaltet tekst, hvor citater fra artikler er sat med grå baggrundsfarve. Illustrationsmaterialet består af sort-hvide fotos, og forsidebilledet viser to Vidner i aktiv forkyndelse. Bagsideteksten oplyser, at der er tale om en kritisk fremstilling om Jehovas Vidner. Bogen udfordrer sin læser til stillingtagen, og den danner et godt grundlag for diskussioner.


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 8 (2001)

By

By

Hans Erik Berthelsen

Årg. 118, nr. 8 (2001)