Books / fiction for children / roman

Jens og flammernes verden


Description


Jens går i 3. klasse og dyrker rollespil. Når han kigger ind i flammerne fra et stearinlys eller et bål, suges han ind i en mystisk verden hvor kristendommens livssyn åbenbares for ham.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Dec. 2011

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 7. Dec. 2011

Bogen henvender sig til børn med et kristent livssyn i alderen 11 til 13 år. Nok mest til drengene. Velegnet til brug som læsning i forbindelse med konfirmationsforberedelse.

I 1980'erne blev fantasy-rollespil fordømt af kirken, men i dag bruges fænomenet ofte i en kristen forkyndelsesstrategi. Det er tilfældet i denne bog. Jens går i 3. klasse. Han spiller fodbold og går til live-rollespil, men går også til noget i kirken, hvor han er en del af et krybbespil. Jens er fascineret af levende lys og ild. Når han kigger ind i flammerne kommer han i trance og drømmer sig ind i andre verdener. Her er han hovedpersonen i mystiske handlingsforløb, hvor kristendommens livssyn åbenbares for ham. Forfatteren sætter rollespils-temaet i relation til kirkens krybbespil, og vi er også på besøg i Second Life. En meget forkyndende fortælling, der nok mest er for drengekonfirmander. Bogen er illustreret med sort-hvide tegninger i en hurtig naiv steg, men ikke uden humor. Udgivet på Books on Demand.

Andre eksempler på konfirmations litteratur kunne være Åke Samuelssons bog Georg & Gonzo eller Himmelhelten af Synne Garff, hvor det kristne livssyn er styrende for fortællingen.

Forkyndende fortælling for drengekonfirmander om rollespil, krybbespil og en dreng der fascineres af flammer.