Jeppe går til atletik udkommer samtidig med en del andre titler i en ny serie, Læs selv om sport. Bagsideteksten angiver bøgerne som letlæsningslitteratur, men Jeppes alder 14 år begreber, indhold, tekstmængde og længden af en del ord peger i så fald på letlæsning for større elever og ellers almindelig læsning fra ca. 3. klassetrin. Bogen er bygget op som en række opslag, der består af to-tre farvefotos samt en tekst, der fortløbende fortæller om Jeppe som stangspringer til træning, opvarmning, stævne, i fritiden og ambitioner. Desuden har de fleste opslag en gul faktaboks med generelle oplysninger om atletik. Billederne er hverdagsagtige, ikke forskønnede, lidt uskarpe, let grynede, hvilket understreger realismen. Man får som læser et dækkende billede af Morten i forhold til sporten, men længere går bogen ikke. Den holder sig til sit univers: en dreng og hans sport, og derved opfylder den sin funktion.