Books / fiction / roman

Jeres datter Butterfly : en roman


Description


"Butterfly" er kælenavnet en ung dansk pige får af sin amerikanske kæreste. Hun tager med ham til USA lige efter 2. verdenskrig. Butterfly får et liv, der fører hende fra Koreakrigen, over en foredragsholderkarriere til én som tegner og tvillingemor.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Oct. 2009

By

By

Beth Høst

d. 23. Oct. 2009

Denne bogs målgruppe ser jeg som de, der plejer at læse spændende biografier, og måske kigger efter nye udgivelser i serien Virkelighedens verden.

Hovedpersonen er Mari-Louise, også kaldet Butterfly. Hun er en ung dansk pige, der i årene lige efter 2. verdenskrig forlader urolige familieforhold og tager med sin amerikanske kæreste Peter til USA. Peter var kaptajn i hæren og udstationeret i Frankfurt. Da han bliver sendt til Korea, kan Butterfly tage med, hvis de gifter sig. Hun bliver både hans kone og får en uddannelse ved militæret og tager på sit første store eventyr. Butterflys veje i livet fører hende meget rundt i verden, hun oplever Korea-krigen, hvor hun udviser så meget heltemod, at en glorværdig foredragskarriere følger efter. En af familiens vigtigste medlemmer, hunden Akito, er et af Korea-tidens resultater. Hun besøger med sin svigermor dennes gode veninde, priorinden på et kloster, her får hun mange gode venner og oplevelser. En udstationering i Tyskland giver erfaringer med den kolde krig og det delte land. Undervejs får Butterfly en ny karriere som tegner og illustrator. Desværre er historien dog skæmmet af et meget kantet sprog med mange sære ikke-danske (fx skadeskudt??) ord og skrive- eller stavefejl.

Genremæssigt er Danielle Steel nok det nærmeste, jeg kan komme en sammenligning.

Historien fejler ikke noget, men fortællesproget er et alvorligt handicap for bogen.