Jernalderen dateret til 500 f.Kr.-800 e.Kr. er betydeligt bedre belyst, siger M.L., end bronzealderen dels gennem arkæologernes mange fund og takket være de skriftlige kilder blandt hvilke erTacitus' og Ptolomæus' skrifter, de mange kvad og sagn, som bl.a. findes overleveret hos Saxo og Snorre. Der gøres rede for det kolde, fugtige klima i jernalderen, det vigtige metal jernet, og ikorte afsnit belyses tidens uroligheder, krige, romernes herredømme, folkevandringerne, befolkningen, dens skikke, klædedragt, spisevaner, samt husbygning og religion. I let dramatiseret bredtfortællende form levendegøres dette tidsafsnit gennem forfatterens viden og ved flittig brug af kildehenvisninger. Forfatteren fremsætter som i bogen om bronzealderen mange teorier, som i nogengrad må stå for hans egen regning, hvilket M.L. heller ikke lægger skjul på, men spændende lyder det. Hæftet er for historisk interesserede unge fra ca. 15 år og som appetitvækker for undervisereogså inden forvoksenområdet. Den kompakte sats brydes af Tove Andresens noget uldne tegninger. Illustr. og lay-out er ikke udpræget spændende. Tidstavle og stikordsregister findes.