Fortsæt eventyret sammen med Meghan Chase her i anden del af serien "Iron Fey sagaen", hvor krigen mellem Lys hoffet og Mørke hoffet nærmer sig. Kan læses fra 14 år og op af fantasy-læsere.
Hovedpersonen Meghan har nu opdaget, at hun er halvt menneske og halvt elverprinsesse af lysalfernes hof. Hun er taget til fange af Vinterdronningen og hun har opdaget at den virkelige fjende er Jernhoffet, men ingen vil tro på hende. For det er kun hende selv og vinterprinsen, der har set væsenerne fra Jernhoffet og vinterprinsen har forladt hende, så hvad gør hun nu?.
Stilen fra første del fortsætter med flot sprog og en fængende historie om en parallel verden. Tredje og fjerde del afventes med spænding.
Forfatterens tidligere serie "Sagaen om Talon", er også en fantasy-serie med parallelle verdener, mystik og kærlighed. Denne nye serie kunne godt minde om fx Beautiful creatures - stormvind, der er også er for læsere fra ca. 14 år, der er til kærlighed, krig og mystik. Læsere af serien "Throne of glass" kunne også med fordel læse "Iron Fey sagaen".