I 1976 opholdt Saul Bellow sig 3 måneder i Jerusalem, og som et resultat af opholdet har han nedfældet en række personlige indtryk af de mennesker han mødte, de ting han oplevede oggengivelser af de samtaler han førte. Bogen er en slags dagbog. Bellow har en meget sikker evne til at se og lytte, og som den gode iagttager han er, forstår han i beskrivelsen af den lille detaljeat sige noget væsentligt - mange gange bogen igennem. Sammen med sin kone Alexandra har han mødt en masse mennesker, både høj og lav, f. eks. Abba Eban, Rabin, Kissinger, og mange kibbutzniker. Somalle andre, der skriver om Israel, kan heller ikke Bellow se nogen løsning på den arabisk-israelske konflikt. Bogens særkende er en tydelig sympati, iblandet en sund kritisk sans, og selvom Bellower af jødisk herkomst, føler han sig som amerikaner og kunne ganske givet ikke tænke sig at blive israeler. Bogen må anskaffes på linie med Bellows øvrige forfatterskab, og den vil sikkert sættesig spor i hans kommendebøger.