Books / nonfiction

John P. Kotter om hvad ledere egentlig gør


Description


Om de udfordringer, der er uløseligt forbundet med ledelsesopgaver, med en beskrivelse af hvad det er der adskiller den effektive fra den ineffektive reaktion på udfordringerne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Nov. 2002

By

By

Carsten Nørby Sørensen

d. 19. Nov. 2002

Han er en af de helt tunge drenge i den amerikanske og internationale managementverden, foredragsholder, virksomhedskonsulent og ikke mindst professor i lederskab ved Harvard Business School, og netop fra tidsskriftet Harvard Business Review har han til sin nye bog samlet en række af egne artikler om moderne lederskab. JPK definerer begrebet lederskab forskelligt fra ledelse, men mener de to begreber bør supplere hinanden. Ledelse er at håndtere kompleksitet, at skabe orden og stabilitet, mens lederskab er at kunne håndtere overordnede forandringer, hvor hele virksomhedens forretningside trues, f.eks. af hurtig teknologiudvikling. JPK redegør indledende i et afsnit, skrevet i 1999, for sine grundige undersøgelser af "Lederskab ved årtusindeskiftet" og opstiller 10 såkaldte observationer om ledelsesadfærd. Selve artikelserien, hvoraf nogle er skrevet med kollegaer er alle før trykt fra 1977 til 1995. Det er helt klart artikler på højt fagligt niveau fra en "managementguru", men sammensætningen til en bog virker på mig for spinkel selv om der er nogle få nyskrevne (1999) sider. Målgruppen er nok ment som topledere, men spørgsmålet er om de vil nøjes med dette opkog af ellers udmærkede artikler.



Information and editions