Så er Rowan Atkinson tilbage i rollen som den engelske agent Johnny English. Det er tredje film med den skøre parodi på James Bond.
Den engelske regering bliver udsat for et kæmpe cyperangreb, og alle undercoveragenters identitet bliver afsløret. Snart er de alle likvideret, og Johnny English der egentlig var gået på pension er Englands sidste håb. Han hives ud af pensionen, og for at kunne løse opgaven og redde England, må han lære ny teknologi at kende. Dette giver nogle kæmpe udfordringer, og på vanlig vis får han ødelagt mere, end han egentlig løser.
Hvis man bare ikke kan få nok af Rowan Atkinsons gakkede humor og parodi på James Bond, vil man sikkert være fint underholdt af filmen, men selve historien er en tynd kop the. Emma Thompson i rollen som Prime Minister er dog skøn, men det er ikke nok til at bære filmen.
Det er samme type film som [Mr. Bean - complete collection].