Books / fiction / roman

Jolie Blons blues


Description


Kriminalroman. Politimanden Dave Robicheaux er blandet ind i to mordsager, hvor sporene peger mod en ung sort cajun musiker. Robicheaux aner dog allerede fra starten, at der ligger nogle helt andre begivenheder bag, begivenheder med spor tilbage i fortiden.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 1. Oct. 2003

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 1. Oct. 2003

Det er en dyster beretning om onde gerninger med rødder tilbage i tiden, James Lee Burke her opruller. Hovedperson er - som så mange gange før - Dave Robicheaux, der denne gang får to sager på halsen, øjensynligt uden sammenhæng. En teenagepige er blevet voldtaget og skudt, mens en lokal luder er blevet banket til døde på den mest brutale måde. Hovedmistænkt er en talentfuld sort cajun musiker, hvis fingeraftryk allerede findes i nærheden af det første gerningssted. Robicheaux aner dog allerede fra begyndelsen, at der ligger en helt anden historie bag. Burke er blevet berømmet for sine mange bøger med Robicheaux og det med rette. Personerne er nuancerede, og Robicheaux's kamp mod alkoholisme har dannet skole for en hel generation af amerikanske krimiforfattere. Bøgerne er samtidigt velskrevne, og så emmer de af en helt særlig lilleby-i-Syden stemning. Det skal dog ikke skjules, at netop den ærkeamerikanske tone ind imellem kammer over i ren sentimentalitet. Jolie Blons blues er typisk for forfatterskabet, og den vil helt sikkert glæde Burkes store publikum.


Jyllands-posten

d. 13. Oct. 2003

By

By

Lars Ole Sauerberg

d. 13. Oct. 2003