Jonna er 54

De læsere, der følger dansk skønlitteraturs udvikling vil spørge efter denne, målgruppen er generelt de, der sætter pris på godt, præcist sprog og omhyggelige figurer.

Fupz Aakeson kender vi jo som superaktiv producent af både filmmanuskripter, billedbøger, børne- og ungdomsbøger og af og til en bog for voksne, ofte med en skæv og anderledes vinkel. Denne gang møder vi Jonna, der arbejder som pantefoged. Hun har en psykisk ustabil søn og ingen nære venner. Det må nok opfattes som fortællingens hovedtema: Jonnas manglende evner til at komme tæt på sine medmennesker og til at skabe noget meningsfuldt sammen med dem. Sønnens kæreste kan ikke klare at samle op på hans psykiske problemer og beder ham flytte, så han ender derfor hjemme hos mor. Flettet ind i handlingen får vi glimt fra Jonnas barndom, også dengang kunne hun distancere sig, hun iagttager de omskiftelser, tilværelsen giver hende. Slutningens symbolske meningsløshed og tomhed er fremragende skildret, ellers ville den ikke blive hængende som en irriterende burre.

Man kunne godt tænke på Anne Marie Ejrnæs og hendes hverdagsbilleder under dette punkt, og dog alligevel ikke helt, da der er langt mere varme i hendes historier.

Der er ingen tvivl om, at der går mange som Jonna rundt ude i virkeligheden. De mennesker, der ikke kan forholde sig til andre og skabe relationer. Det er et skarpt men ikke hyggeligt portræt.

Read the full assessment

Realistisk roman om en barsk kvindelig pantefoged med ondt i livet Jonna er 54 år, og livet er aldrig rigtigt begyndt for hende. Hun arbejder som pantefoged, og hun er skrap og dygtig til sit arbejde....

Read review