Bogen vil måske appellere til børn i 9-10-års alderen, men den vil næppe kunne forstås før nogle år senere. Titel og forside signalerer en bog om rummet, men den handler mest om verdensbilleder og forholdet mellem religion og videnskab.
Efter en definition af Jorden som planet følger afsnit om henholdsvis det babyloniske, det indiske, det ægyptiske, det græske og det nordiske verdensbillede. Tre afsnit omhandler personer: Ptolomæus, Kopernicus og Bruno. Der afsluttes med opslag om vor egen tid og Big Bang - herunder en opfordring til at lave det velkendte og til dels misvisende balloneksperiment, som skal anskueliggøre universets udvidelse. Teksten er sat i stor læsevenlig typografi; der er ingen billedtekster. Nogle udvalgte vanskelige ord er forklaret i tekstrammer. Der anvendes delestreger i sammensatte ord, men det gøres ikke systematisk, og der optræder mange andre formelle fejl. Illustrationerne udgør cirka halvdelen af bogens omfang og består af tegninger, kort og fotos - alle i farver og en del computerbehandlede. Der er ikke altid overensstemmelse mellem tekst og illustrationer, og layoutet er flere steder uhensigtsmæssigt. Bogens lix-tal er angivet til 13 men er reelt 16.
For målgruppen findes ikke andre titler om emnet verdensbilleder, men vi har en del andre titler om Jorden og universet, fx Solen, Jorden og Månen, 2002, Sol, Måne og stjerner, 2005 og Solsystemet, 2008.
En ikke særlig vellykket letlæsningsfagbog om et emne, som ellers kun er beskrevet for ældre målgrupper.