Jorden under Høje Gladsaxe

CC har mest udgivet lyrik, og lyrikerens sproglige bevidsthed mærkes. Bogen er ikke bare en vidunderlig sproglig nydelse og udfordring, men besidder også et handlingsmæssigt drive, som hele tiden ægger læseren til at læse mere. Romanen føles på alle måder helstøbt. Den handler om tid og om historien, om hvordan tiden mister sin lineære magt, når historien genfortælles. Den har en hovedperson, Arthur, men først og fremmest er hovedpersonen så tilsyneladende historieløs som forstadsbetonen, Høje Gladsaxe. Men alt på kloden, hvert sandkorn og hver vanddråbe og således også Høje Gladsaxe, hvisker, mumler og brøler forhistorie. Og forfatteren evner at lade læseren høre selv den svageste hvisken af fortid, nutid og fremtid i disse trøstesløse omgivelser, og føjer dermed på fornemste vis nuancer til vore cementerede sindbilleder på betonforstad. Hvis det lyder kedeligt socialrealistisk, kan jeg tilføje, at romanen også er en sprudlende morsom samfundssatire. Man kan kun elske den palæstinensiske flygtning Salah, og hans hovedrystende "og han skal forestille at være dansker", når Arthur igen ikke kan forklare de dunkle ord og vendinger i Ordbog over det danske Sprog, som Salah integrationsivrigt pløjer sig igennem bind for bind.

Read the full assessment

Arthur kan noget, ingen andre kan. Han kan se gennem ting. Gennem mure kan han se armeringsjern, gennem hud kan han se knoglebygning, gennem jorden kan han se fortidslevn. Denne evne har han aldrig af...

Read review