Familiekrønike om sorg, kriser og bristede illusioner fra dagens Danmark med et stort persongalleri. Til læsere af alvorlige romaner og skæbnefortællinger.
Jorden skrider under flere af personerne i denne familiehistorie om bristede illusioner og sorg over døde familiemedlemmer. Lasses kone har forladt ham, og han må ikke se sine børn. Han drukner sorgen på "Det rene glas". Søster Lise er død af kræft og har efterladt mand og sønnen Jonathan, som får besøg af sin døde mor om natten og snitter sig i armene. Kusine Lærke har afsløret en familieløgn, og moster Rigmor, som selv gemmer på en hemmelighed, forsøger at holde døden fra døren, for der er noget hun skal nå først. Historien er ganske udmærket fortalt, godt bundet sammen og med en lidt sentimental sorg-forløsning med Rigmor som omdrejningspunkt. Persongalleriet dækker mange tænkelige sorgtilfælde og psykiske kriser ind, og personerne fremstår som lidt konstruerede sorg-figurer.
Kringelbachs 2. roman, som ligesom Sorgforstøveren handler om sorg og død, men her er ingen magisk realisme i form af materialiserede dyr, dog klæbeånder, en våd hund i maven, og forsøg på at drive en afdød væk. K.M. Guldager skriver også om familieskæbner med fantastiske elementer.
Godt fortalt familiehistorie om bristet kærlighed, og sorg over døde familiemedlemmer, som er tung af skæbne og skæbneforløsning. Personerne, som får liv via fortællingen, fremstår alligevel som lidt konstruerede skæbnefigurer. Forløsningen når ikke helt læseren.