Books / fiction for children / roman

Josefine og Villa-Ulla bliver veninder


Description


Josefine er 8 år. Selvom hendes veninde, Villa-Ulla, praler meget, oplever de sjove og sære ting sammen. Fx får de slowmotionsyge, træner frøer til et frøcirkus og øver sig foran tankstationens videokamera for at blive sangerinder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Sep. 2004

By

By

Else Lerche

d. 6. Sep. 2004

Forfatterens seneste udgivelse er 4 sting i hovedet, 2004, og han har også været med til at skrive den meget populære serie Eva & Adam. Igen mærker man at han har en fin indlevelse i børns forestillings- og tankeverden. Hovedpersonen Josefines oplevelser og reaktioner, og verden omkring hende er troværdigt og levende beskrevet. Hun, der er 8 år, fortæller selv i korte kapitler i et enkelt, varieret sprog med en charme og ærlighed der gør, at man ikke kan stå for hende. Med til at gøre højtlæsningsbogen ekstra indbydende er de mange farveillustrationer, tegnet i en naiv, charmerende streg, der er med til at levendegøre Josefines hverdag. Forsiden af Josefine og Villa-Ulla, og bagsideteksten vil falde i især pigers smag, fra 5-8 år til højtlæsning og fra 9 år til selvlæsning. Og de bliver ikke skuffede når de hører/læser om Josefine. Hun bor i lejlighed, Ulla i villa. De er ret forskellige, men bliver alligevel veninder. De oplever sjove og sære ting, fx vil de træne frøer til et frøcirkus, de øver sig foran tankstationens videokamera for at blive berømte sangerinder, de får slowmotion-syge, og en dag praler Villa-Ulla overdrevet meget. Altså små nedslag i pigernes verden, ikke en sammenhængende handling.