Bogen vokser op fra ruinerne af et nedlagt og forladt psykiatrisk hospital i Volterra, Italien. Her går Morten Søndergaard på en og samme tid på opdagelse i hospitalets, sprogets og sin egen historie. Til alle med interesse for psykisk sygdom såvel som lyrik.
"Journal" er inddelt i tre bøger. Nattergalens bog, Nannettis bog og Natbog. Fernando Oreste Nannetti var indlagt på hospitalet i ca. 20 år og ridsede under sit ophold en halvfjerds meter lang og to meter høj bog i bygningerne. Denne bog er oversat og fungerer som et indirekte omdrejnings- og referencepunkt i bogen. De to andre bøger fortæller Søndergaaards opdagelseshistorie og er en blanding af poetiske udladninger og en sproglig vandring i de forladte bygninger. Side om side med digtene møder vi Søndergaards egne billeder af hospitalet.
Søndergaard doserer med sikker hånd en blanding af hospitalets, sin egen og Nannettis historie. At Søndergaard altid leder efter sig selv, undersøger sin angst i verden og forsøger at definere verden i sproget er en af de store kvaliteter i "Journal". Sproget er levende som planter. De er som et stykke træ digteren kan forme med sit værktøj, ordene.
Ovids "Metamorfoser" Ovids metamorfoser er relevant fordi bogen hele vejen igennem refererer til Ovids forvandlingshistorier. Indenfor litteaturen om psykisk sygdom kan man også skele til Mikael Josephsens bog Knæk eller Bjørn Rasmussens MingOvids MetamorfoserKnækMingOvids "Metamorfoser" Ovids metamorfoser er relevant fordi bogen hele vejen igennem refererer til Ovids forvandlingshistorier. Indenfor litteaturen om psykisk sygdom kan man også skele til Mikael Josephsens bog eller Bjørn Rasmussens MingOvids "Metamorfoser" Ovids metamorfoser er relevant fordi bogen hele vejen igennem refererer til Ovids forvandlingshistorier. Indenfor litteaturen om psykisk sygdom kan man også skele til Mikael Josephsens bog Knæk eller Bjørn Rasmussens .