Books / nonfiction / bibliografier

Journalistik fra 30'rne


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Børge Sørensen

d. 19. Dec. 2018

De ti artikler, som er optrykt for at markere Scherfigs 70-års dag, stammer fra 1930-37. Med undtagelse af en enkelt har ingen tidligere været udgivet i bogform. Oprindelig er de skrevet til »Arbejderbladet«, »Politiken«, »Plan« og kuriøst nok »Ude og Hjemme«. Indholdsmæssigt falder de i tre grupper. Først to rejseskildringer om 30ernes Paris og New York. Især karakteristikken af »the american way of life« er ætsende, også set med nutidsbriller. Dernæst følger tre artikler om almentpolitiske emner: økologi, raceforfølgelser og kampen om olien. Alle virker de tankevækkende tidløse, omend de er præget af en tro på Sovjet som senere tider vil kalde naiv. Blandt de resterende artikler om indenrigske emner mærker man sig to veloplagte kommentarer til datidens hårdtslående pædagogik og til den tids grasserende frygt for pornografien. De to ligner mest den satiriske pen, som i dag kendes fra »Land og Folks« spalter. Alt i alt et udvalg, som udover at præsentere den unge journalist ogsåvirker aktuelt den dag i dag.