I en lilleby i staten New York bærer flere af indbyggerne stadig rundt på ar efter, at den tiårige Susan Kendall for 15 år siden blev kidnappet for sidenhen at blive fundet mishandlet og myrdet i en snedrive selve juleaftensdag. Da yderligere to små piger forsvinder, sættes det helt store apparat i gang, og bekvemt nok engageres flere fra Susans omgangskreds i opklaringen. Spændingsmæssigt tager handlingen afsæt i den megen omtale, der for tiden er af pædofilisager, mens den på det mere psykologiske plan arbejder med de traumer der udspringer af tab og sorg i barndommen. Ambitionsniveauet er på alle planer så højt, at O'Connell ikke rigtig magter at indfri det. Selve handlingen udvikler sig voldsomt og meget melodramisk, og der er gjort meget ud af at gøre scenerierne filmatiserbare, mens der samtidig svælges i henvisninger til gyserlitteratur- og filmhistorien. Alt skal med: onde seriemordere, uskyldigt dømte, klamme kældre, etiske dilemmaer.... Til gengæld bliver fortællelysten lidt overset, så læsningen bliver indimellem lidt tung.