Books / fiction for children / kalenderhistorier

Jul i Zoo


Description


Kalenderhistorie i 24 kapitler om gamle bjergfolkssagn og den bjergfolksfamilie, som bor i det gamle Ugletårn i Københavns zoo. Men da tårnet skal rives ned, må de have hjælp af alle dyrene i zoo.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 3. Sep. 2012

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 3. Sep. 2012

Julekalenderhistorie med 24 kapitler velegnet til oplæsning både derhjemme og i institutioner for børn i alderen fem til ti år. Bogens gedigne udstyr og Birde Poulsens stemningsfulde og behersket "julede" forside skal nok friste i slutningen af november.

Faktisk kan bogen læses hele året, for den er ikke julet i traditionel forstand, og den lille mand med rød hue på forsiden er slet ikke nisse, men bjergmand. Den i børnebibliotekerne meget kendte forfatter har genfortalt en række gamle danske sagn om bjergfolket og anbragt dem i en rammehistorie, der foregår i Københavns zoo. Her bor en bjergfolksfamilie i det gamle ugletårn, men da de hører, at det skal rives ned, allierer de sig både med "Hyggen" og alle dyr i zoo og gør alt for at sætte København på den anden ende med både elefanter, rensdyr og isbjørne. Bogen er skrevet i et oplæsningsvenligt sprog, og historien er sød og hyggelig, men jeg er personligt meget glad for relanceringen af de gamle og ikke så kendte sagn. Bogen er fint og solidarisk illustreret i Birde Poulsens kendte og rolige stil.

I udstyr minder den om Marianne Iben Hansens Julens helte (06/49), men er ellers mest i familie med forfatterens egen Hyggen (84/08) og Den mærkelige rejse efter Hyggen (85/03).

En anderledes kalenderhistorie i sin blanding af dyr, lokalkolorit og fine gamle sagn uden det bliver julet på den traditionelle måde med gaveræs og juletræer. Det mest julede er vist den morsomme beskrivelse af dyrepassernes julefrokost.


Politiken

d. 22. Nov. 2012

By

By

Steffen Larsen

d. 22. Nov. 2012