Books / fiction for children

Jul med Tulle og Skralle


Description


Billedbog. Tag med katten Tulle og papegøjen Skralle på juletur. De besøger nisserne og hjælper den lille julefe, inden de flyver til Grønland. Her er mange dyr, men også julemanden, som har pakker til dem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Nov. 2018

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 12. Nov. 2018

Julebilledbog i serien om papegøjen Skralle og katten Tulle. Tag med dem ud på en lille julerejse, hvor de møder både nisser og forskellige dyr. En bog for børn mellem 1 og 3 år.

Katten Tulle og papegøjen Skralle har taget nissehuer på, for nu er det snart jul. Sammen tager de på en lille tur, hvor de først besøger nisserne, som har travlt med at spise grød. Bagefter må de et smut op til den lille julefe, som de hjælper med at hænge stjerner op på himlen. Så flyver de til Grønland, hvor der er mange dyr. Og heldigvis kan de redde en lille sælunge, som er blevet væk fra sin mor. På Grønland besøger de også julemanden, og hos ham får de hver en pakke, inden de flyver hjem og kan danse om juletræet. Bogen er en del af en serie om de to dyr. Den sidst udkomne hed Tulle og Skralle på eventyr, og bøgerne knytter sig til en række musikalske forestillinger af forfatteren. Bogen er illustreret med farvelagte tegninger.

En tynd bog, som består af en række episoder, som også foreslår aktiviteter som fx at finde nisserne på billedet, fortælle hvad de spiser eller fortælle, hvad der er indeni julegaverne. Bogen skal nok tiltale børnene, men måske særligt, hvis de kender universet fra forestillingerne. Illustreret i en naiv og glad streg.

En fin julebog om dyr for de yngste er På vej til julefestMin lille julebog, en anden med aktiviteter er Min lille julebogEn fin julebog om dyr for de yngste er På vej til julefest, en anden med aktiviteter er .