Books / nonfiction for children / vejledninger

Julepynt i metal


Description


Ideer til julepynt fremstillet af metalplade og -tråd med angivelse af fremgangsmåde og sværhedsgrad. Materialerne er forsølvet kobber, bronze, kobber og ægte sølv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 1998

By

By

Susanne Thøfner

d. 22. Sep. 1998

Her er der tale om modeller, der er flettet i tynd sølvtråd eller udsavet i tynd sølvplade. Udvalget spænder vidt, her er bl.a. flettede kurve og ophæng til juletræet, lysholdere, engle, stjerner og glaslysestager, der forsynes med et glitrende net af metaltråd. Forfatteren, der tidligere har skrevet Smykker fra vikingetid og nutid du selv kan lave (97/30) har her lavet en nydelig bog, hvor hun gennemgår de forskellige teknikker omhyggeligt, uddybet af farvelagte tegninger. Bogen er pæn og iøjnefaldende med farvefotos af nogle af modellerne på det sorte omslag. De enkelte opskrifter suppleres også af små tegninger og skabeloner samt helsides farvefotos af de færdige modeller. De glimtende modeller vil nok falde i manges smag, men materialer og værktøj er ikke helt billige, og jeg tror, at det måske først og fremmest vil være de voksne, der allerede er i gang med at lave sølvsmykker, der vil føle trang til at udvide repertoiret med den hjemmegjorte julepynt. Større børn kan lave nogle af modellerne, men bogen henvender sig primært til voksenbibliotekets lånere.