Books / fiction for children / roman

Jules Vernes En verdensomsejling under havet


Description


Professor Aronnax' rejse til Stillehavet for at opklare mysteriet om et ukendt søuhyre, der spreder skræk og død. Det er professoren der fortæller historien om Kaptajn Nemo og hans fantastiske opfindelse, ubåden Nautilus. Med indlagte tegneseriesider.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Mar. 2010

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 18. Mar. 2010

Denne udgave af klassikeren kan læses af børn fra ca. 11 år, og bogen kan anvendes af trænende læsere, der vil nyde og have gavn af tegneseriens og billedernes dynamiske forløb.

Her præsenteres på vellykket måde en klassiker. Sprogligt fungerer historien fint, det er en jeg fortælling, som den oprindelige og de øvrige genfortællinger. Teksten beskriver de tekniske dele og Nemos opfindelser ret indgående, som originalen, men selvfølgelig i kortere form. Kaptajn Nemos baggrund og bevæggrund er hentet i en anden "Verne" roman, og fint skrevet ind her. Bogen er effektivt fortalt godt understøttet af de indlagte tegneseriesider og illustrationer i sort/hvid. Bagest et fint lille kapitel om historiens baggrund, teknisk og naturvidenskabelig, og på bogens permer er der et godt kort over rejsen med Nautilus. Fin forside med kæmpeblæksprutten, og kort effektiv bagsidetekst repræsenterer fint bogens indhold.

Umiddelbart er bogen mest i familie med udgaven fra 1999 i Dingo klassiker med illustrationer, dog i farver, af Mårdon Smet. Men hvad sværhedsgraden angår er den også tæt på udgaven i Klassiske historier fra 1999 der positiv sagt er en kulørt udgave, med farve illustrationer, fotos og faktaafsnit, og den er lidt lettere end Maj Bylocks udgave fra 2003.

En virkelig vellykket udgave, der præsenterer en god klassiker for nutidens børn og unge fint og relevant.