Film / fiction for children / tv-serier

Julestjerner

E9-e16


Description


Sus og Bob opdager en ny stjerne på himlen og der begynder at ske mystiske ting i byen Brorfelde. Bobs far vil lave en julemusical, Bjarne Betjent begynder at tro på nisser og Grusgrevinden Vera vil lave hele byen om til en grusgrav.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Nov. 2013

By

By

Astrid Tang

d. 25. Nov. 2013

Julekalender i 25 afsnit, fordelt på 3 disks, samt en ekstra med bonusmateriale. Julekalenderen er for børn fra 7-13 år og ikke mindst deres forældre.

13-årige Sus bliver sammen med sin familie tvunget til at flytte fra Brøndby til landstedet Blomsterland i Brorfelde. Det er hun ikke begejstret for, for det betyder farvel til byen og BMX-holdet. I Brorfelde møder hun den jævnaldrende Bob, der er amatørastronom og benytter det nedlagte observatorium i byen. Han ved meget om verdensrummet og stjernerne. Hjemme i forsamlingshuset sidder Bobs far, Big J, og spiller på hammondorgel og bekymrer sig over regningerne. Der er Søstrene Mormor, der er synske. Bjarne Betjent, der også er Bjarne Brugsuddeler, er ikke glad for Grusgrevinden Vera, er på nakken af ham. Vera vil opkøbe hele Brorfelde og omdanne området til en stor grusgrav. Julestemningen har trange kår, men da et nyt himmellegeme pludselig viser sig på himlen, får Big J den ide at opføre en julemusical, og der begynder at ske mystiske ting i byen og på observatoriet. Bonusdisken indeholder musikvideoer, et kig bag seriens kulisser og tips til ventetiden i juledagene.

Tv-serien er af Wikke og Rasmussen og blev vist på DR i 2012. Den særlige skæve og sjove Wikke & Rasmussen humor er tydelig. De voksne seere vil fange hints til bl.a. Dickens Et juleeventyr, men også Wikke og Rasmussens egne film så som Flyvende farmor og Hannibal og Jerry.

En julekalender der rammer både børn og voksne og også er morsom og lærerig.