Books / fiction for children / kalenderhistorier

Julia : en lille engels store eventyr


Description


Som praktikant på Klagecentralen i Himmeriget, erfarer englepigen Julia, at der bliver klaget over menneskene. Hun opfordrer Vorherre til at tale til menneskene med kærlighed, og han sender hende til jorden for at forberede sin søns komme.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Oct. 2012

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 17. Oct. 2012

Julebog. Mest for piger på 6-10 år, der kan lide en julehistorie med en engel som hovedperson. Bogen kan anvendes som en anderledes introduktion til Juleevangeliet.

Julebog i 24 kapitler med udgangspunkt i Juleevangeliet. Englepigen Julia er elev på Engleakademiet. Hun skal i praktik på Himmerigets Klagecentral. Her erfarer hun, at der til stor frustration for Vorherre indløber rigtig mange klager over menneskene. Julia opfordrer Gud til at prøve at tale til menneskene med kærlighed. Gud synes om idéen og sender Julia på mission til jorden. Her skal hun forberede Guds søns komme ved bl.a. at finde en kvinde der kan føde ham, indrette et sted hvor han kan bo, samt hjælpe de vise mænd med at finde ham. Historien bygger på Johannesevangeliet og udspringer af forfatterens arbejde med mange års juleprædikener for børn. Illustrationerne reflekterer tekstens bløde engleunivers. Bogen er udgivet på Unitas Forlag, der formidler viden om den kristne tro til børn, unge og voksne.

Der findes mange andre bøger for børn, som formidler Juleevangeliet, fx Johannes Møllehaves klassiker Historien om julen eller Sigurd Barrets Sigurd fortæller juleevangeliet.

Julebog med en engel som hovedperson. Frit efter Juleevangeliet. Illustrationerne i farver understreger tekstens bløde univers.