Books / fiction for children / roman

Julie og Olsen


Description


Julie skal være alene hjemme. Men det bliver lidt farligt. Bliver hun slugt af vasken eller spist af potteplanten? Julie henter Olsen. Han har en stok, der næsten kan trylle.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Nov. 2002

By

By

Lene Nissen (skole)

d. 8. Nov. 2002

Denne nye bog i Lille Dingoserien fra Gyldendal er i den sædvanlige gode og gennemarbejdede kvalitet. Historien er velegnet til den første selvstændige læsning. Den behandler et emne, der er genkendeligt for de fleste børn, og de vil helt sikkert føle med Julie, der er alene hjemme for første gang. Lige så snart faren forlader huset, bliver alt skræmmende. Der er underlige lyde og skygger. Til sidst må Julie hente naboen. Han er fuld af forståelse for Julies angst og hjælper hende med at jage eventuelle uhyrer væk, og de sidder og hygger sig, da far kommer hjem. Det er en rigtig god historie, og det er flot, at den kan fortælles så spændende med det begrænsede ordforråd der er i Lille Dingo. Historien underbygges glimrende at Orla Klausens meget levende og dramatiske tegninger, de er absolut med til at gøre denne bog til et af de bedre bud til nyindkøb til begynderlæsere.