En personlig beretning om det hårde liv som stofmisbruger, som er letlæselig og fortrinsvis for unge læsere.
Romanen er fortalt som en personlig dagbog af pigen Julie Bertelsen, om hendes liv som stofmisbruger i Odense og hendes kamp for at blive stoffri. I det indledende kapitel fra 2006 fortæller Julie om, at hun som tidligere stofmisbruger skal holde foredrag for andre unge. Derefter følger vi hendes historie bagud fra hun for anden gang i 2005 af sin far bliver kørt til et døgnbehandlingssted, og til hun når frem til at være stoffri. Hun beretter om sine tanker og oplevelser med sagsbehandlere, forskellige kærester, prostitution og tyverier i tøjbutikker for at skaffe penge til stoffer. Hendes forældre og lillebror er forstående og ønsker at følge hende tæt, men er på vej til at opgive kampen og håbet om at få hende stoffri. Sprogligt er bogen skrevet i enkelt hverdagssprog, der ind imellem kan virke noget detaljeret og omstændeligt, hvilket gør romanen lidt for lang. Miljø og personer er kortfattet beskrevet i en nøgtern og realistisk stil.
Sproget og stilen ligner forfatterens første roman Ulmende gløder fra 2006. Bogen er i stil med serien Virkelighedens verden.
En socialrealistisk beretning om en sympatisk hovedperson, der gerne vil ud af sit stofmisbrug. Romanen vil kunne appellere til unge læsere. Den er dog blevet lidt for lang og detaljeret.