Books / fiction for children / roman

Junglebogen


Description


Menneskedrengen Mowgli er vokset op i en ulveflok. Panteren Bagheera og den sorgløse bjørn Baloo skal følge Mowgli til menneskebyen, men undervejs lurer farerne, som fx den grumme tiger Shere Khan.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 2011

By

By

Else Lerche

d. 18. Nov. 2011

Disneys udgave af Junglebogen er populær både som tegnefilm og billedbog. Denne udgave er en billedbog, der er til de 3-6-årige.

Handlingen er den velkendte. Menneskedrengen Mowgli vokser op i en ulveflok. Den sorte panter Bagheera vil følge ham til en menneskeby. Undervejs lurer farerne. Slangen Kaa vil ham til livs, elefanten Oberst Hathi vil have ham fjernet, aberne driller, tigeren Shere Khan vil dræbe ham. Alligevel vil Mowgli blive i junglen, især efter at han bliver ven med bjørnen Baloo, lige til han møder en menneskepige. Teksten er meget kort og det går ud over atmosfæren i historien. Den er placeret på venstresiden, illustrationen, der hører til teksten, udfylder helt eller delvis den modstående side. Tegnestilen og farvevalget svarer stort set til den, man kender fra filmen. Forsidens illustration viser tydeligt, at der er tale om Junglebogen.

Den udgave af Junglebogen med cd, der udkom i 2004, adskiller sig en del fra bedømte udgave. Historien fortælles af Bagheera. Teksten er mere omfattende. Det gør handlingen mere sammenhængende og giver den mere atmosfære. Illustrationerne er lidt uldne i det og rummer mere liv end bedømte bogs lidt flade illustrationer.

Bedømte billedbogs meget kortfattede version af Junglebogen, kan med lidt god vilje godt forstås selvstændigt, men det er en fordel at kende filmen. Alligevel vil alle børn mellem 3 og 6 år, der finder bogen, gribe fat i den. Jeg håber så, at de også møder den ægte vare.


The libraries' assessment

d. 8. Nov. 2019

By

By

Jeanette Thisted Villadsen

d. 8. Nov. 2019

Smukke og hyggelige Disney-udgaver af de to klassiske eventyr Aladdin og Junglebogen. Til højtlæsning for de 4-7-årige.

I "Junglebogen" møder vi drengen Mowgli, der er vokset op blandt junglens dyr. Nu truer den grusomme tiger Shere Khan, med at dræbe Mowgli og for at beskytte ham, beslutter Bagheera, at bringe ham i sikkerhed i menneskebyen. I Aladdin flygter den smukke prinsesse fra paladset og møder den fattige Aladdin. Snart er de to på deres livs eventyr, med et flyvende tæppe, en magiske lampe og ikke mindst lampens magiske ånd. Bøgerne kommer i serien "Walt Disney klassikere".

Forkortede udgaver af de to eventyr, handlingen lægger sig i begge bøger tæt op af handlingen i de originale tegnefilm. Bøgerne har et gammeldags udtryk med matte sider og illustrationer i dæmpede farver. Stilen rammer fint tonen i tegnefilmene og skal nok finde sit publikum blandt de unge Disney fans.

Forlaget Carlsen har udgivet mange af de klassiske Disney eventyr i serien "Walt Disney klassikere" fx DumboPeter Pan og Peter PanForlaget Carlsen har udgivet mange af de klassiske Disney eventyr i serien "Walt Disney klassikere" fx Dumbo og .