Books / nonfiction

Kæft, trit & knus


Description


11 unge der har været anbragt på behandlingshjemmet Schuberts Minde igennem en længere periode, fortæller deres livshistorie gennem interviews om livet før anbringelsen, selve anbringelsen, livet på institutionen og skolegangen, samt et efterskrift med forfatternes syn på situationen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Mar. 2012

By

By

Alma Lind Jensen

d. 14. Mar. 2012

Debatindlæg som følge af tv-udsendelserne "Kæft, trit og knus", som har rejst en debat i medierne om den pædagogiske linje på behandlingshjemmet Schuberts Minde. Bogen henvender sig primært til fagpersoner, meningsdannere og beslutningstagere, sekundært til opgaveskrivere ved pædagogstudiet.

Forfatterne er forstander på Schuberts Minde, Jørn Birk Nielsen, samt miljø- og ergoterapeut samme sted, Iben Bjerg Hollesen. De lader 11 unge, der har været anbragt igennem en længere periode, fortælle deres historie, der er blevet til ved interviews. Hver historie er bygget op efter samme model: livet før anbringelsen, selve anbringelsen, livet på institutionen og skolegangen samt et efterskrift med forfatternes blik på situationen. Det er alle vellykkede forløb. De unge har diagnoser som aspergers, adhd og ocd. Forfatterne indleder bogen med et par korte afsnit. Bag i bogen er opsamlet de unges råd til hhv. politikere, forældre og pædagoger. Herefter et generelt afsnit om Schuberts Minde og en ordliste. Her undrer det mig, at fx ordet fastholdelse ikke er medtaget, da denne metode netop har vakt stor debat.

Der findes mange titler om anbragte børn. Schuberts Minde er beskrevet i en gammel udgivelse fra 1976, som mest har historisk værdi. Bogen her har høj relevans i den aktuelle debat.

Partsindlæg fra Schuberts Minde i den debat, der er fulgt i kølvandet på tv-udsendelserne fra behandlingshjemmet. Bogens hoveddel er beretninger fra 11 unge, der har været anbragt der i en længere periode.