Kæledyrene

Spøjs roman, var min første tanke da jeg var nået halvvejs. Genial, absurd og hylende vanvittig, egnet til dramatisering var tanken da jeg nåede sidste punktum. At referere handlingen yder ikke bogen retfærdighed, men jeg prøver. Titlen hentyder til hovedpersonen Emils tidligere fællesskab med Harvardur. En sommer passede de sammen nogle kæledyr i London, det gik mildest talt ikke særlig godt. År senere er Emil på vej tilbage fra London til Reykjavik efter at have spenderet en lottogevinst på musik, video, sprut og cigarer. Samtidig traver og kører Harvardur byen tynd for at finde Emil. Da han endelig når frem til hans lejlighed, gemmer Emil sig under sengen mens Harvardur kravler ind gennem et vindue og tager lejligheden i sin besiddelse. Her begynder for alvor al det vanvittige. Mens Emil ligger der, bliver hans lejlighed nærmest til en banegård, hvor mere eller mindre tilfældige personer går ud og ind og telefonen kimer. Der er ingen egentlig slutning, som læser efterlades man bare med en stor hovedrysten og kroppen bølgende af latter. Det er nærmest for absurd. Sproget er helt nede på jorden, ligefremt og let at læse samt ikke mindst fyldt med billeder. Det kan godt være der er et dybere lag, som jeg ikke er nået ned til, men under alle omstædigheder så er det en af de bedre læseoplevelser i meget lang tid.

Read the full assessment

"Kæledyrene" er sjov på en absolut vanvittig måde! Vi følger islandske Emils liv udvikle sig fra "ovenpå som lotto-millionær" (altså i islandske kroner) til et ustyrligt kaos. Og det gør det ikke mind...

Read review