Books / fiction for children / sjove bøger

Kæledyrsferie i Las Palmas


Description


Billedbog. Irmelin, hendes to søskende, forældrene og hunden Halløj drager på kæledyrsferie. Her deltager de i svømmeundervisning, Halløj stikker af, og de kommer på oplevelsestur. Og selvom ikke alt går efter planen, synes de, at de har haft en fantastisk tur.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. June 2014

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 3. June 2014

Humoristisk billedbog for de 4-6-årige om charterrejser og rejseoplevelser.

Pia Westerholm er ny i dansk sammenhæng. Fortælleren Irmelin, hendes to søskende, mor og far og hunden Halløj drager på kæledyrsferie til Gran Canaria. Her oplever de mange ting. Hunden stikker af, de (mennesker og kæledyr) deltager i hotellets svømmeundervisning og kommer på oplevelsestur, og selvom ikke alt går helt efter planen, hverken for mennesker eller kæledyr, ender alle med at synes, det har været en rigtig god tur. Bogens, for en billedbog ganske omfattende, tekst er velskrevet og fuld af humor. Den tager udgangspunkt i børnenes logik og gør på den måde indirekte lidt grin med de voksnes alvor og forestillinger om, hvordan tingene skal være. Illustrationerne, der passer godt til teksten, er farvelagte, karikerede stregtegninger i en humoristisk, lidt tegneserieagtig og sprælsk stil og er fyldt med sjove detaljer.

Bogen tager udgangspunkt i børnenes logik på samme måde som Markus Majaluoma gør det i sine sjove, lidt skøre billedbøger. Tegnestilen kan minde om en Per Gustavssons humoristiske, skæve og karikerede, men alligevel atmosfærefyldte stil.

En sjov, humoristisk og lidt anderledes billedbog om at tage på charterferie - med en fin morale om, at rejser kan sætte tingene i perspektiv og få os til at glemme hverdagslivet, men at det samtidig gælder: At ude er godt, men hjemme bedst.



Information and editions