Egon er en helt almindelig dreng, måske lidt stor af sin alder, men ellers udsat for de andres drillerier. En dag begynder han at vokse, først er forældrene stolte, og på bedsteGummi-Tarzan-vis bliver Egon god til mange ting. Men da han bliver større end forældrene, bliver de sure, og videnskaben og medierne tager sig kærligt af ham. Forældrenes surhed forvandles igen tilstolthed. Til sidst bliver alle børn store, og alle forældre små. Børnene begynder at opdrage de voksne på bedste voksenvis, de må ikke ryge, drikke, forurene, men får gulerødder, sutteflaskero.s.v. Børnene tager også fat på miljødebatten, de flytter huse, sætter propper i skorstene og giver direktører, der forurener, ble på. Og da alle børn i hele verden i slutningen bliver enige om atfordele goderne ligeligt, kan alle leve lykkeligt til deres dages ende. Dette er et rigtigt eventyr. Det er forunderligt og spændende. En oplagt anskaffelse ved indgangen til Børneåret. Fantasienfår vinger og dimensionerneforskydes. Men bedst er den indlagte satire over voksnes måder at bruge deres liv på. Der skal nok være voksne, der krymper sig lidt mens de læser op, og der vil givetvære børn, der trækker de gamle i ærmet og stiller et par gode spørgsmål. Bør overvejes som klassesæt, da der ikke eksisterer ret meget for de 10-12-årige, der i den grad og så morsomt tager megetjordnære og alvorlige problemer op.