Books / fiction for children / roman

Kære dumme dagbog, de værste ting i livet er også gratis


Description


Jamie og veninderne vil gerne i forlystelsespark, men først skal de tjene penge. Det viser sig at være sværere end først antaget.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. June 2012

By

By

Merete Trap

d. 18. June 2012

Morsomme og underholdende bøger for fnisende tøser og tweens i 10-12 års alderen. Pigerne kender Jamie og hendes univers fra de tidligere 8 bind i serien Kære dumme dagbog og vil med al sandsynlighed tage begejstrede imod fortsættelsen.

Så har Jamie igen skrevet dagbog, denne gang seriens 9. og 10. bind. I Kære dumme dagbog, det er det, venner ikke er til for skal der være talentkonkurrence på skolen, og Jamie danner band med bedsteveninden Isabella og den nye veninde (tidligere ærkefjende) Angeline. Nu går jagten ind på at finde en fjerde deltager til bandet. I Kære dumme dagbog, de værste ting i livet er også gratis skal Jamie og veninderne tjene penge, så de kan komme med mosteren i forlystelsesparken "Skrigutopia", men det går desværre ikke så godt. I begge bøger ender alt dog godt til sidst. Tonen i dagbøgerne er flabet og sjov, og problematikkerne er de kendte fra det 10-12-årige pigeunivers. De sort/hvide illustrationer er enormt sjove, og fik undertegnede til at grine højlydt flere gange.

Romaner i dagbogsform er populært blandt pigerne, og denne serie er ingen undtagelse. Stilen minder om bøgerne om Emmy af Mette Finderup, mens sværhedsgraden er på niveau med Livs liv af Rikke Dyrhave Nissen.

Morsomme og underholdende dagbøger for tweens, især piger. Målgruppen vil kunne genkende sig selv i bøgernes temaer, og identificere sig hermed. Mange piger har sikkert ventet længe på seriens 9. og 10. bind. De bliver ikke skuffede.



Information and editions